Simplewire Flex+ QR Quick Start

Få en stabil første scanning med Flex+ på 5-10 minutter

Brug guiden ved tavlen og gå direkte til trin-for-trin.

Se videoen, hvis du er ny

Se arbejdsgangen på 2 minutter

Videoen giver et hurtigt overblik over enhed, scanner og arbejdsgang.

  • Hvornår Flex+ er stærkest i installationen.
  • Hvordan scanneren bruges til at bekræfte signal og placering.
  • Hvilke opsætningsvalg der typisk afgør om signalet bliver stabilt.

Hvad har du i din kuffert?

Åben Flex+ kuffert med enhed, scanner og tilbehør organiseret i indsats
Kufferten indeholder både standardudstyr og ekstra tilbehør. Du behøver ikke alt fra start.

Hurtig start

Fire trin til første pålidelige scanning

01

Tænd enhederne

Tryk på tænd/sluk-knappen på både Flex+-enheden og scanneren. Et blåt lys og et kort bip bekræfter, at enheden er klar.

Lavt batteriniveau

Hvis enheden bipper og blinker rødt, er batteriet for lavt til stabil brug. Oplad før du scanner videre.

Nærbillede af Flex+ enhed med tænd/sluk-knap og statuslys
02

Placér Flex+ stabilt i eltavlen

Montér enheden med fronten udad og bagsiden ind mod tavlen. Brug de indbyggede magneter eller monteringskrogen, så enheden sidder fast og signaludgangene er lette at komme til.

Kontrollér: enheden må ikke sidde løst eller blokere dit arbejde i tavlen.

Flex+ enhed placeret korrekt i en eltavle med fronten vendt udad
03

Vælg den rigtige clamp-metode

Her træffer du det vigtigste valg i hele opsætningen. Start altid med den stærkeste metode installationen tillader, og gå kun videre til en svagere metode, hvis du er nødt til det.

a) Hele kablet

Bedst og mest stabilt. Brug den altid først, når det er muligt.

Clamp-metode A hvor signalklemmen sidder omkring hele kablet
Se krav og begrænsninger
  • Clamp omkring hele kablet, inkl. PE.
  • Anbefales altid når det er muligt.
  • PE skal være forbundet til rigtig jord.
  • Brudt eller flydende PE kan give svage og uforudsigelige signaler.

Afskærmede kabler: clampen skal placeres efter afskærmningens jordforbindelse (nedstrøms), dvs. efter det punkt hvor skærmen er jordet.

b) Beskyttelsesleder (PE)

Virker stabilt, når PE har rigtig jord. Bruges kun hvis hele kablet ikke er muligt.

Clamp-metode B hvor signalklemmen sidder på beskyttelseslederen PE
Se krav og begrænsninger
  • Clamp omkring PE alene.
  • Bruges når hele kablet ikke er muligt.
  • PE skal være forbundet til rigtig jord.
  • Brudt eller flydende PE kan give svage og uforudsigelige signaler.

c) Fase og nul sammen (L + N)

Stærk metode, men den virker ikke, når automatsikringen eller afbryderen er slået fra.

Clamp-metode C hvor signalklemmen sidder omkring fase og nul sammen
Se krav og begrænsninger
  • Clamp omkring N + L eller N + L1-L3.
  • Er næstbedste metode, når hele kablet ikke er muligt.
  • Signaleringen virker ikke, hvis automatsikringen eller afbryderen er slået fra.

d) Kun fase eller kun nul

Svagest metode. Kræver signalanker og bliver mere følsom for belastning og referencefejl.

Clamp-metode D hvor signalklemmen sidder på kun fase eller kun nul
Se krav og begrænsninger
  • Kun L eller kun N er mere fejlbehæftet og kan give krydstale eller svage signaler.
  • Signal Anchor skal bruges.
  • Signaleringen virker ikke, hvis automatsikringen eller afbryderen er slået fra.
  • Ved belastning over ca. 4 A kan signalet blive markant dårligere. Ved 6 A kan det falde helt væk.

Det her afgør om metoden virker

  • Ved hele kablet eller PE skal PE have rigtig jord.
  • N + L og enkeltleder virker ikke, hvis afbryderen er slået fra.
  • Kun fase eller kun nul kræver signalanker.
  • Ved enkeltleder kan belastning over ca. 4 A svække signalet, og ved 6 A kan det falde væk.

Læs begrænsninger nedenfor.

04

Udfør den første scanning

Hold den gule scannerspids mod det objekt, du vil kontrollere, og hold metalknappen nede for at starte scanningen.

Se efter det stærkeste stabile signal. Hvis udslaget er svagt eller svinger, er det typisk reference, batteri eller målemetode der skal kontrolleres.

Hånd holder Flex+ scanner mod en installation for at udføre scanning

Scannerdisplay

Et tydeligt signal vises som en markant bjælke på skærmen. Brug den som hurtig bekræftelse tæt på den rigtige del af installationen.

Scannerdisplay med bjælke for signalstyrke under scanning
Se hvordan du læser signalet

Når signalet registreres, vises en signalbjælke. Jo tydeligere udslag, desto tættere er scannerspidsen på den rigtige del af installationen.

Vil du rydde scanhistorikken, trykker du på den gule knap på scanneren.

  • Kontrollér altid referenceopsætningen, før du skifter målemetode.
  • Lavt batteriniveau på enhed eller scanner gør signalet mindre stabilt.

Signalanker

Brug signalanker når det er nødvendigt

Brug signalanker ved måling på kun fase eller nul.

Hvornår signalanker skal i spil

  • Brug signalanker, når du måler på kun fase eller kun nul.
  • Tilslut nul (N) og faser (L1-L3) så tidligt i tavlen som muligt for at etablere reference.
  • Signaleringen virker ikke, hvis automatsikringen eller afbryderen er slået fra.
  • Ved belastning over ca. 4 A kan signalet blive markant dårligere. Ved 6 A kan det falde helt væk.

Brug ikke signalanker, hvis klemmen allerede sidder på hele kablet eller på PE. Hvis magnetproberne ikke passer, kan andet tilbehør forbindes via bananstikkene.

Simplewire Flex+ signalanker til brug ved måling på kun fase eller kun nul

Anbefalet brug

Krav og begrænsninger der påvirker signalet

Hvis metodevalget i trin 03 ikke virker som forventet, finder du her de vigtigste krav, begrænsninger og typiske fejlkilder.

Tiltænkt anvendelse

  • Flex+ og Core er udviklet til signalering fra undertavler og ud i installationen.
  • Andre use cases kan sagtens virke i praksis, men de er ikke garanteret.
  • Clamp omkring hele kablet er stadig den foretrukne metode, når installationen tillader det.

PE og afskærmede kabler

  • Metode 1 og 3 kræver PE med rigtig jord. En brudt eller flydende PE kan give svage og uforudsigelige signaler.
  • Når du clamp’er omkring hele kablet, skal PE være med i kablet.
  • På afskærmede kabler skal clampen sidde efter afskærmningens jordforbindelse, altså nedstrøms for jordpunktet.

Når signalet bliver uforudsigeligt

  • Jordsløjfer betyder noget: ved hele kablet eller PE ses signalet kun dér, hvor der dannes en jordsløjfe.
  • Hvis et kabel forgrener sig, kan grene uden jordsløjfen fremstå uden signal, selv om de er elektrisk forbundet.
  • Blandede N eller L mellem kredse giver uforudsigelig opførsel, og korrekt funktion kan ikke garanteres.
  • Systemet er støjtolerant, men i sjældne installationer kan støj eller jordede objekter skygge for signalet.

Andre use cases og Fuse Finder

  • Ethernet-kabler, hovedtavler, DC-installationer og styresystemer er påvist i praksis, men er ikke garanteret.
  • Fuse Finder er lavet til at søge bagud i installationen fra stikkontakt til sikring.
  • Kun scanning i eltavlen er garanteret. Direkte scanning på kabler kan være sværere, fordi magnetfelter kan udligne hinanden.
  • Smitte i eltavlen er normalt. Brug Delta mode til at se, hvor signalet er stærkest.

Teknisk data

Det vigtigste at vide, når du bruger Flex+

Her finder du de vigtigste specifikationer for daglig brug af Flex+: signal, batteri, opladning, miljø og leveringsomfang. Brug tabellen som et hurtigt opslagsværk, når du står med produktet i hånden og skal være sikker på korrekt brug.

10

nummererede signal-outputs i samme enhed.

95 kHz

On-Off Keying (OOK) som aktiv signaltype.

8-16 cm

typisk scanningsafstand afhængigt af miljø og installation.

IP5X

til tørre miljøer med noget støv, men uden vandpåvirkning.

System og signal

System
Består af
Simplewire Flex+ enhed og tilhørende scanner.
Outputs / kanaler
10 nummererede signal-outputs.
Signaltype
On-Off Keying (OOK).
Signalfrekvens
95 kHz.
Typisk scanningsafstand
8-16 cm, afhængigt af miljø og installation.
Maks. strømtræk
6A ved N/L enkeltleder inducering.
Maks. loop impedance
5 ohm.

Strøm og opladning

Batteri
Flex+ batteri
5200 mAh Li-ion.
Scanner batteri
1850 mAh Li-poly.
Driftstid
Ca. 10 timer for både Flex+ og scanner.
Opladning
USB-C.
Opladningstemperatur
Oplad ved stuetemperatur. Anbefalet område er 5°C til 40°C.

Miljø og overholdelse

Miljø
Driftstemperatur
-10°C til 40°C.
Beskyttelsesklasse
IP5X til tørre miljøer med noget støv, men ikke vand.
Overholder
CE, RoHS og REACH.
WEEE
Skal håndteres i henhold til EU-direktiv 2012/19/EU.

Leveringsomfang og service

Levering
Leveringsomfang
1x Simplewire Flex+, 1x Scanner, 1x USB-C kabel, 1x Mounting hook, 1x Power Supply og 1x Quick Guide.
Tilbehør
1x Fuse Finder, 10x Signal Clamps, 4x Magnetic probes, 1x Signal Anchor og 1x Crocodile Clip.
Service / kalibrering
Ingen planlagt service eller kalibrering nødvendig.

Fejlfinding

Brug 30 sekunder på de rigtige kontroller

Ingen scanning eller intet tydeligt signal
  • Kontrollér, at både Flex+ og scanner er tændt.
  • Bekræft, at batterierne er tilstrækkeligt opladte.
  • Sørg for, at signalklemmerne er helt lukkede omkring lederen.
  • Tjek, om du måler på kun fase eller kun nul uden signalanker.
Signalet er svagt eller svinger for meget

Start med at kontrollere, om klemmen sidder på den rigtige leder, og om referenceopsætningen passer til måden, du måler på.

Tjek derefter om PE har rigtig jord, om N eller L er blandet mellem kredse, og om jordede objekter eller støj i installationen skygger for signalet.

Jeg måler kun på fase eller kun nul

Så skal signalanker bruges. Tilslut N og L1-L3 så tidligt i tavlen som muligt, og gentag derefter scanningen.

Husk at signaleringen ikke virker, hvis automatsikringen er slået fra. Ved høj belastning på gruppen kan signalet også blive svagere.

Svensk opsætning: På den svenske version skal Signal Anchor altid bruges som reference, før du scanner.

Jeg får ikke signal i alle forgreninger

Når der dannes en jordsløjfe, følger signalet kun den sti, hvor jordsløjfen er etableret. Andre forgreninger kan derfor se ud som om de ikke har signal, hvis jordsløjfen forekommer i en anden gren.

Hvad skal jeg vide om Fuse Finder?

Fuse Finder er lavet til at søge bagud i installationen fra stikkontakt til sikring. Den garanterede scanning foregår i eltavlen.

Scanning direkte på kabler kan være sværere, og smitte i eltavlen er normalt. Brug Delta mode til at finde det stærkeste signal.

Kontakt support

Hvis problemet fortsætter efter ovenstående kontroller, så skriv til support@simplewire.io.

Beskriv gerne hvordan du har sat klemmerne, om signalanker er i brug, og om enheden viser lavt batteriniveau. Det giver hurtigere hjælp.

Typiske fejl

De fire fejl der oftest ødelægger den første scanning

De fleste startproblemer skyldes få, genkendelige forhold. Fanger du dem tidligt, undgår du unødige målinger, ekstra scanninger og fejlkonklusioner.

Signal

Forkert reference

Måling på kun fase eller kun nul uden signalanker, PE uden rigtig jord eller blandede N/L giver ofte utydelige og uforudsigelige resultater.

Batteri

For lav opladning

Et rødt blink eller gentagne bip er et tegn på, at du bør oplade, før du fortsætter.

Miljø

Fugt, støj eller skygning

Flex+ er kun beregnet til tørre miljøer. I sjældne installationer kan støj eller jordede objekter også skygge for signalet.

Service

Uautoriseret indgreb

Åbn ikke enheden og forsøg ikke egne reparationer. Det øger risikoen og kan ugyldiggøre garantien.

Klar til at arbejde videre

Fandt du hvad du skal bruge?

Hvis noget stadig driller, finder du svar i fejlfindingen ovenfor eller på support@simplewire.io.

© 2026 Simplewire. All rights reserved.